VI HAR IKKE GLEMT LÅGET
- Mette Østman
- 5. feb.
- 1 min læsning
Vores filtede urner har fået nye kasser. Nu uden det særlige låg med rundt hul. Vi fandt ud af, at låget var unødvendigt og mest i vejen. Flere krematorier brugte det slet ikke.
Efter grundig research fandt vi en anden løsning: nye kasser fra en dansk karton-fabrik, som laver kasser på mål, også i de mål, vi skulle bruge. Urnerne fastholdes i kassen af flapperne, som er bukket ind, og kassen er stabil, så den kan stå i krematoriernes maskiner ud at blive trykket.
Påfyldningshullet i urnen er samtidig gjort lidt større, så maskinens tragt let kan gå i.
Vores lille vejledning, som følger med hver urne, er også blevet justeret.
Vi er gået ind i 2026 med store forventninger. Vi vil gerne sælge mange af vores filtede urner, som er 100% naturlige, nedbrydelige og smukke.





Kommentarer